Technical Facility Manager
- On-site
- Hørsholm, Sjælland, Denmark
- Facility Management
Job description
Vil du være med til at sikre en moderne og velfungerende arbejdsplads?
Er du passioneret omkring tekniske systemer, ejendomsdrift og bygningsvedligeholdelse? Vil du være med til at sikre, at vores hovedkontor i Hørsholm fungerer optimalt – hver eneste dag?
Vi søger en erfaren og engageret Technical Facility Manager, som får ansvaret for den tekniske drift og vedligeholdelse af vores faciliteter. Du bliver en central del af vores Facility Management-team og en afgørende medspiller i den daglige drift af vores kontor- og produktionsfaciliteter.
Din vigtigste opgave bliver at sikre, at vores bygning og tekniske installationer drives sikkert, effektivt og med høj kvalitet, så medarbejdere, brugere og gæster oplever en velfungerende arbejdsplads med professionelle Facility Services.
Du bliver bindeleddet mellem den daglige drift, vedligeholdelse og vores eksterne samarbejdspartnere i et komplekst teknisk miljø, hvor overblik, struktur og handlekraft er afgørende.
Dine ansvarsområder
Du får det overordnede ansvar for at føre teknisk tilsyn med bygningens installationer og sikre en stabil, sikker og effektiv drift. Dine opgaver omfatter blandt andet:
Ansvar for den daglige drift af tekniske installationer, herunder varme-, ventilations-, køle- og lysstyringssystemer.
Daglig CTS-overvågning samt hurtig og korrekt handling på alarmer og driftsmeldinger. Størstedelen af anlæggene er koblet på CTS, og der vil være mulighed for overvågning og fejlhåndtering via VPN.
Driftsansvarlig for egenkontrol af ABA-anlæg og sikring af, at anlæggene altid er funktionsdygtige.
Ansvar for husets sikkerhedssystemer, herunder ABA-, ADK- og AIA-anlæg.
Sikring af serviceaftaler og vedligeholdelsesplaner for matriklens tekniske installationer.
Koordinering og opfølgning på eksterne håndværkere, leverandører og tekniske rådgivere.
Håndtering af tekniske fejlmeldinger, akutte nedbrud og øvrige driftsopgaver inden for bygningsinstallationer.
Planlægning, koordinering og styring af mindre bygnings- og vedligeholdelsesprojekter.
Tæt dialog med medarbejdere, brugere og øvrige interessenter omkring tekniske forhold og driftsopgaver.
Bidrage aktivt til optimering af energiforbrug, bygningsdrift og tekniske løsninger.
Job requirements
Vi forestiller os, at du Du har en relevant teknisk baggrund – gerne inden for el eller bygningsteknik – og har solid erfaring med teknisk bygningsdrift.
Derudover ser vi gerne, at du:
Har indgående erfaring med CTS-systemer, gerne Desigo.
Har erfaring med ABA-, ADK- og AIA-systemer.
Har kendskab til VVS, ventilation, køleanlæg, bygningsinstallationer og teknisk infrastruktur. • Har erfaring med energiledelse og optimering af tekniske installationer.
Er vant til at planlægge og administrere tekniske opgaver og projekter.
Har solid erfaring med koordinering af leverandører, håndværkere og eksterne samarbejdspartnere.
Er fortrolig med medarbejder- og leverandørkontakt og formår at skabe gode relationer.
Arbejder struktureret, databaseret og med fokus på kvalitet og dokumentation.
Har gode IT-kompetencer og arbejder ubesværet i MS Office samt øvrige relevante FM- og CTS-systemer.
Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.
Som person
Du motiveres af ansvar og trives i en rolle med mange kontaktflader og høje forventninger. Du bevarer overblikket – også når flere opgaver skal håndteres samtidig – og du tager naturligt ejerskab for dine ansvarsområder.
Derudover er du:
Serviceminded og løsningsorienteret.
En stærk kommunikator med gode samarbejdsevner.
Struktureret og kvalitetsbevidst.
Proaktiv og handlekraftig.
God til at koordinere mange forskellige interessenter.
Trives i et miljø, hvor du samarbejder tæt med både interne kolleger, eksterne leverandører og tekniske rådgivere
Komfortabel med at arbejde i et komplekst teknisk miljø, hvor sikker og stabil drift altid har højeste prioritet.
Vi tilbyder
Du får en central rolle med stor indflydelse på den tekniske drift af vores hovedkontor i Hørsholm og bliver en vigtig del af en organisation med høje ambitioner for kvalitet, sikkerhed og bæredygtig bygningsdrift.
Du får mulighed for at arbejde med moderne tekniske installationer, udvikle bygningsdriften og være med til at skabe de bedste rammer for medarbejdere, brugere og gæster. Rollen giver stor kontaktflade på tværs af organisationen, et selvstændigt ansvar og gode muligheder for faglig udvikling.
Bliv en del af vores stærke sportsbrand og banebrydende teknologi
Vi har en uformel kultur, hvor vi samarbejder på tværs af teams og på tværs af grænser. Vi hjælper hinanden, og trives i en omskiftelig hverdag. Vores produkter er udviklet af specialister, som konstant undersøger og udfordrer de teknologiske grænser. Den unikke kombination af banebrydende teknologi, sport og konstant vækst gør Trackman til en helt særlig arbejdsplads. Vores kultur er entreprenant, ambitiøs og anerkendende, dine kollegaer er inspirerende og du kommer til at samarbejde med de førende kræfter indenfor golf, baseball og fodbold. Med vores unikke position i markedet er vi stolte over vores tætte partnerskab med topatleter, organisationer og teams, som alle bruger vores teknologi til at forblive de bedste.
Vi har været ejet og ledet siden 2003 af tre entreprenører med en stor passion for sport. I dag har vi et globalt afsæt med vores hovedkontor i DTU Science Park (Hørsholm) og kontorer i New York, Phoenix, Tokyo og Seoul. Vi er mere end 1000+ medarbejdere globalt, hvor halvdelen arbejder i Danmark, hvor de fleste hardware og softwareprodukter udvikles, testes og produceres.
Hvor innovation opstår
Hos Trackman ved vi, at fantastiske mennesker skaber fantastiske produkter. Vi tror på, at vi trives og at innovationen vokser i en atmosfære, hvor man opmuntres til at tænke selv, hvor alle bliver hørt og hvor den bedste idé vinder i jagten på den bedste løsning. Dette er med til at gøre Trackman til en inspirerende virksomhed - både for vores kunder og vores kollegaer.
Deler du vores passion?
Vi behandler ansøgninger løbende, så send venligst din ansøgning hurtigst muligt.
or
All done!
Your application has been successfully submitted!
You've already applied for this job
Thank you for your interest - we've already received your application, so this new submission can't be accepted. Your previous application is on file.
If you need assistance or believe this is an error, please email us at apply.trackman@recruitee-mail.com
