Technical Facility Manager
On-site- Hørsholm, Hovedstaden, Denmark
Facility Management
Job description
TECHNICAL FACILITY MANAGER - deltid eller fuldtid
Er du passioneret omkring tekniske systemer og ejendomsdrift? Vil du være med til at sikre, at vores nye hovedkontor i Hørsholm fungerer optimalt hver dag? Så er du måske den person, vi leder efter!
Hos os får du en central rolle i den daglige drift og udvikling af vores tekniske systemer. Din opgave bliver at sørge for, at alt kører gnidningsfrit, og at vores medarbejdere oplever en problemfri arbejdsdag i vores nye, moderne faciliteter på 12.000 kvadratmeter.
Vi søger dig, der er nysgerrig og klar til at tage ansvar for at optimere idriftssættelsen af bygningen og digitalisere driften. Du vil arbejde med en række spændende systemer som Dalux FM, Siemens CTS, DALI belysning, Office365 – navne, der hurtigt bliver en del af din hverdag.
Din hverdag hos os:
- Du sikrer, at vores ventilation, køling og varmesystemer fungerer perfekt, og du holder styr på både store og små tekniske detaljer.
- Du overvåger systemerne og sørger for, at eventuelle udfordringer bliver løst hurtigt og effektivt. De fleste anlæg er koblet op på CTS, så der vil være mulighed for at arbejde med disse via VPN.
- Du arbejder tæt sammen med forskellige teams - også eksterne rådgivere - og I hjælpes ad med at finde løsninger på tekniske udfordringer.
- Derudover har du styr på vedligeholdelsesplaner og følger op på serviceaftaler, så vi altid er på forkant med vores tekniske systemer.
Job requirements
Vi søger dig, som:
- Har en teknisk baggrund, måske som maskinmester eller CTS-tekniker – men det vigtigste for os er, at du er engageret og har lyst til at lære nyt.
- Elsker at dykke ned i tekniske systemer for at opnå den fulde forståelse af dem.
- Har et stærkt overblik og er struktureret omkring digitaliseringen og anvendelsen af Dalux FM.
- Er god til at kommunikere klart og tydeligt, både med kollegaer og eksterne leverandører.
- Behersker IT-systemer og især MS Office, og du kan både tale og skrive på engelsk.
Vi tilbyder en fleksibel stilling med mulighed for at udvikle dig fagligt i takt med, at vi vokser. Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Bliv en del af vores stærke sportsbrand og banebrydende teknologi
Vi har en uformel kultur, hvor vi samarbejder på tværs af teams og på tværs af grænser. Vi hjælper hinanden, og trives i en omskiftelig hverdag.
Vores produkter er udviklet af specialister, som konstant undersøger og udfordrer de teknologiske grænser. Den unikke kombination af banebrydende teknologi, sport og konstant vækst gør Trackman til en helt særlig arbejdsplads. Vores kultur er entreprenant, ambitiøs og anerkendende – dine kollegaer er inspirerende og du kommer til at samarbejde med de førende kræfter indenfor golf, baseball og fodbold. Med vores unikke position i markedet er vi stolte over vores tætte partnerskab med topatleter, organisationer og teams, som alle bruger vores teknologi til at forblive de bedste.
Vi har været ejet og ledet siden 2003 af tre entreprenører med en stor passion for sport. I dag har vi et globalt afsæt med vores hovedkontor i Hørsholm (Danmark) og kontorer i New York, Phoenix, Tokyo og Seoul. Vi er mere end 750 medarbejdere globalt, hvor halvdelen arbejder i Danmark, hvor de fleste hardware og software- produkter udvikles, testes og produceres.
Kontakt
Har du spørgsmål, kontakt Anne Eilersen, Head of Facility: anei@trackman.com
or
All done!
Your application has been successfully submitted!