Office Supporter
- On-site
- Hørsholm, Sjælland, Denmark
- Facility Management
Job description
Er du serviceminded, udadvendt og trives med både praktiske og administrative opgaver? Så er det måske dig, vi søger til vores hovedkontor i Hørsholm med tiltrædelse 1. august 2026.
Om stillingen
Hos Trackman arbejder vi ambitiøst og målrettet for at skabe de bedste og mest indbydende rammer for både medarbejdere og gæster. Som Office Supporter bliver du en del af vores facility-team og et centralt omdrejningspunkt i hverdagen, hvor din evne til at arbejde struktureret og effektivt er afgørende for, at hverdagen fungerer gnidningsfrit.
Dine opgaver vil primært bestå af mødebooking, planlægning, opdækning og afrydning i forbindelse med møder samt at sikre, at huset altid fremstår præsentabelt og indbydende. Du vil have en hverdag med mange forskellige opgaver, hvor det er vigtigt, at du kan bevare overblikket, prioritere dine opgaver og arbejde systematisk og effektivt. Derudover vil du bistå i receptionen med administrative opgaver såsom besvarelse af e-mails, modtagelse af gæster, hotelbooking samt udarbejdelse og håndtering af surveys. Du får en alsidig og udviklende stilling med mange varierede opgaver – ideel for dig, der motiveres af at levere service på et højt niveau.
Job requirements
Du er serviceminded, udadvendt og trives med praktiske opgaver
Du motiveres af en varieret hverdag med både rutineopgaver og opgaver, der kræver hurtig handling
Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og arbejder struktureret og effektivt
Du tager initiativ og er god til at prioritere dine opgaver
Du er en stærk teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag
Du er fleksibel, hjælpsom og møder opgaver med et smil
Du er flydende i dansk og engelsk
Du har stærke Excel-kompetencer samt et generelt godt kendskab til Office-pakken
Du har erfaring med at levere service på et højt niveau – gerne fra hospitality-branchen
Arbejdstid
Stillingen er på 40 timer ugentligt inkl. frokostpause. Arbejdstiden vil typisk ligge i tidsrummet kl. 9.00-17.00 mandag til fredag.
Bliv en del af vores stærke sportsbrand og banebrydende teknologi
Vi har en uformel kultur, hvor vi samarbejder på tværs af teams og på tværs af grænser. Vi hjælper hinanden, og trives i en omskiftelig hverdag. Vores produkter er udviklet af specialister, som konstant undersøger og udfordrer de teknologiske grænser. Den unikke kombination af banebrydende teknologi, sport og konstant vækst gør Trackman til en helt særlig arbejdsplads. Vores kultur er entreprenant, ambitiøs og anerkendende, dine kollegaer er inspirerende og du kommer til at samarbejde med de førende kræfter indenfor golf, baseball og fodbold. Med vores unikke position i markedet er vi stolte over vores tætte partnerskab med topatleter, organisationer og teams, som alle bruger vores teknologi til at forblive de bedste.
Vi har været ejet og ledet siden 2003 af tre entreprenører med en stor passion for sport. I dag har vi et globalt afsæt med vores hovedkontor i DTU Science Park (Hørsholm) og kontorer i New York, Phoenix, Tokyo og Seoul. Vi er mere end 1000+ medarbejdere globalt, hvor halvdelen arbejder i Danmark, hvor de fleste hardware og softwareprodukter udvikles, testes og produceres.
Hvor innovation opstår
Hos Trackman ved vi, at fantastiske mennesker skaber fantastiske produkter. Vi tror på, at vi trives og at innovationen vokser i en atmosfære, hvor man opmuntres til at tænke selv, hvor alle bliver hørt og hvor den bedste idé vinder i jagten på den bedste løsning. Dette er med til at gøre Trackman til en inspirerende virksomhed - både for vores kunder og vores kollegaer.
Deler du vores passion?
Vi vurderer ansøgerne løbende, så send gerne din ansøgning afsted allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtaler og tager jobopslaget ned, så snart den rette kandidat er fundet. Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Facility, Anne Eilersen, på anei@trackman.com. Hvis det lyder som den perfekte stilling til dig, så søg i dag og bliv en del af en virksomhed med fantastisk teknologi, passionerede kollegaer og gode udviklingsmuligheder. Ansøgningsfrist er fredag den 15. Maj 2026.
or
All done!
Your application has been successfully submitted!
You've already applied for this job
We appreciate your interest in this position. Unfortunately, you have already applied for this job.
