Elektronikmekaniker / Elektroniktekniker
- On-site
- Hørsholm, Sjælland, Denmark
- R&D Hardware
Job description
Bliv en del af teknologien bag verdens førende golf- og sportsradar. Hos Trackman søger vi en erfaren og engageret elektronikmekaniker/-tekniker, der vil arbejde med high-end elektronik og gøre en reel forskel. Vi udvikler teknologi i verdensklasse – og det går stærkt. Derfor søger vi nu en erfaren og engageret elektronikmekaniker eller elektroniktekniker, der motiveres af avanceret fejlfinding, reparation og arbejde med high-end elektronik. Vil du arbejde med banebrydende radarteknologi i et stærkt teknisk miljø, hvor kvalitet og innovation er i fokus? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Du bliver en del af vores Hardware-team, som i dag består af 7 dygtige teknikere, og indgår i vores produktionsorganisation med mere end 50 kolleger. Afdelingen spiller en central rolle som bindeled mellem udvikling, produktion og kundeservice – og du får derfor en hverdag med stor berøringsflade og mulighed for at gøre en reel forskel. Du får et alsidigt job med hands-on arbejde på avancerede radarprodukter, hvor du både bidrager til planlægning og udførelse inden for service, reparation og test.
Dine opgaver
Fejlfinding, reparation og service af kunde-RMA’er (elektronik og mekanik)
Reparation af print på komponentniveau (HF, analog og digital elektronik)
Teknisk support til produktionen
Udførelse af test- og kalibreringsopgaver
Job requirements
Din profil
Solid erfaring med HF-, analog- og digital elektronik samt SMD-lodning
Minimum 3 års dokumenteret erfaring med fejlfinding og reparation på komponentniveau (inden for de seneste 5 år)
Arbejder struktureret, kvalitetsbevidst og trives i samarbejde med andre
Motiveret for at bidrage bredt til teamets opgaver
Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
Det tilbyder vi
Mulighed for at arbejde med avanceret teknologi i verdensklasse
Et stærkt team med høj faglighed og godt sammenhold
En varieret hverdag med ansvar og udviklingsmuligheder
En virksomhed i vækst, hvor innovation og kvalitet er i centrum
Interesseret?
Så glæder vi os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen hos Trackman.
Kontoret
Vi er netop flyttet ind i vores topmoderne hovedkontor i Hørsholm, beliggende i DTU Science Park. Vi er meget stolte af bygningen, som vi selv har været med til at designe! Kontoret byder på lyse mødelokaler, hyggelige kaffeområder til uformelle møder med kolleger, en stor testarena med simulatorer til rådighed for medarbejdere samt et fitnesscenter – alt sammen omgivet af smuk natur med fokus på miljøhensyn. Vi har sikret, at de nyeste teknologier er anvendt for at optimere energieffektivitet samt ventilation og akustik.
Kronen på værket er vores kantine med både indendørs og udendørs områder, hvor man kan nyde frisklavet mad tilberedt af vores eget køkkenpersonale.
Bliv en del af et stærkt sportsbrand og en unik teknologi
Vores egenudviklede teknologi bygger på ekspertviden inden for radar, computer vision, data og softwareudvikling. Vores løsninger udvikles af specialister, der konstant udforsker og udfordrer nye teknologiske grænser. Trackmans kombination af banebrydende teknologi, sport og kontinuerlig vækst gør virksomheden til et helt særligt sted at arbejde.
Vores arbejdskultur er entreprenant, ambitiøs og givende, hvor du får mulighed for at samarbejde med inspirerende kolleger og interagere med førende profiler inden for golf, baseball og amerikansk fodbold. Med en stærk brandposition er vi stolte af at samarbejde tæt med topatleter, organisationer og hold, som bruger vores teknologi til at være et skridt foran.
Vi er en dansk virksomhed, grundlagt, ejet og ledet siden 2003 af tre entreprenører med en stærk passion for sport. I dag har vi global tilstedeværelse med hovedkontor i Danmark (Hørsholm) og kontorer i New York, Phoenix, Seoul og Tokyo. Vi beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere på verdensplan, hvoraf halvdelen arbejder i Danmark, hvor størstedelen af vores hardware- og softwareprodukter udvikles, testes og produceres.
Hvor innovation sker
Hos Trackman ved vi, at dygtige mennesker skaber gode produkter. Vi tror på, at teams trives, og innovation opstår i et miljø, hvor man opfordres til at tænke selvstændigt, hvor alle bliver hørt, og hvor de bedste idéer vinder i jagten på de bedste løsninger. Denne kombination gør Trackman til en inspirerende arbejdsplads – både for vores kunder og vores kolleger.
Del vores passion!
Vi behandler ansøgninger løbende, så send venligst din ansøgning hurtigst muligt.
or
All done!
Your application has been successfully submitted!
You've already applied for this job
We appreciate your interest in this position. Unfortunately, you have already applied for this job.
