PTA Ingeniør

  • Engineering
  • Vedbæk, Denmark

PTA Ingeniør

Job description

Drømmer du om at arbejde med produktionsteknik i en dansk elektronikvirksomhed med globalt afsæt ? 

TrackMan A/S er en virksomhed i konstant vækst, og vi har derfor fokus på udvikling og produktion af vores markedsledende trackingsystemer til boldbaserede sportsgrene. Derfor ønsker vi nu at styrke vores team med endnu en dygtig og motiveret PTA ingeniør med flair for at udvikle og drifte testudstyr til brug i vores moderne produktions- og test-afdeling i Vedbæk.


Er du vores næste kollega? 

Som PTA ingeniør vil du arbejde sammen med to andre PTA medarbejdere, og desuden tæt sammen med både vores produktion og udviklingsafdeling. Du får en vigtig rolle i optimeringen af vores produktionsflow og produktkvalitet. Du bliver ansvarlig for at udvikle vores testudstyr, som indbefatter både mekanik, hardware og test-software. Du vil også skulle sikre den fornødne monitorering og analyse i produktionen, samt foreslå eventuelle forbedringer af vores produkter og produktions-processer. Du vil indgå i et produktions-team på 12 medarbejdere, men vil også være involveret i relevante udviklingsprojekter.

Dine daglige arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling af testudstyr til fremtidige produkter
  • Vedligeholdelse af eksisterende testudstyr
  • Teknisk support til den kørende produktion
  • Implementering af nye test- /produktions-processer
  • Deltage i fejlsøgning og løsning af eventuelle produkt- og produktionsproblemer

Requirements

Vi hører meget gerne fra dig, som:

  • Er uddannet Elektronikingeniør eller har tilsvarende teknisk baggrund
  • Er struktureret og i stand til at arbejde selvstændigt
  • Har kendskab til kamera og linsers funktion og virkemåde
  • Er udadvendt og med gode kommunikationsegenskaber på både dansk og engelsk
  • Har et par års praktisk erfaring med ovenstående i tidligere job, men vi er også åbne overfor at ansætte en dygtig nyuddannet

Det er er derudover et stort plus, hvis du har erfaring med eller kendskab til følgende: 

  • Programmering inden for TestStand, Python og C#
  • Måling af RF; Gerne i X-bånd og K-bånd, dog minimum i GHz området
  • Digital og power supply teknologi, samt måling heraf
  • Hardwareopbygning og mekanisk udførelse af test rack
  • Statistisk dataanalyse i Excel eller SPC-værktøjer som MiniTab
  • Databasekoncepter og SQL


Bliv en del af vores stærke sportsbrand og banebrydende teknologi

Vores patenterede teknologi er baseret på ekspertviden indenfor radar, computer vision, data og software engineering.

Vores produkter er udviklet af specialister, som konstant undersøger og udfordrer de teknologiske grænser. Den unikke kombination af banebrydende teknologi, sport og konstant vækst gør TrackMan til en helt særlig arbejdsplads. Vores kultur er entreprenant, ambitiøs og anerkendende – dine kollegaer er inspirerende og du kommer til at samarbejde med de førende kræfter indenfor golf, baseball og football. Med vores unikke position i markedet er vi stolte over vores tætte partnerskab med topatleter, organisationer og teams, som alle bruger vores teknologi til at forblive de bedste.

Vi har været ejet og ledet siden 2003 af tre entreprenører med en stor passion for sport. I dag har vi et globalt afsæt med vores hovedkontor i Danmark (Vedbæk) og kontorer i New York, Phoenix and Tokyo. Vi er mere end 320 medarbejdere rundt i hele verden, hvoraf halvdelen arbejder i Danmark, hvor de fleste hardware og software- produkter udvikles, testes og produceres.


Hvor innovation opstår

Hos TrackMan ved vi, at fantastiske mennesker skaber fantastiske produkter. Vi tror på, at vi trives og innovationen vokser i en atmosfære, hvor man opmuntres til at tænke selv, hvor alle bliver hørt og hvor den bedste idé vinder i jagten på den bedste løsning. Dette er med til at gøre TrackMan til en inspirerende virksomhed - både for vores kunder og vores kollegaer.


Deler du vores passion?

For mere information om jobbet kan du kontakte Director Sourcing & Production Flemming Stenderup Frederiksen på 2075 6651.  Vi vurderer ansøgerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Hvis du har hvad der skal til, så søg i dag og bliv en del af en virksomhed med fantastisk teknologi, passionerede kollegaer og gode udviklingsmuligheder.