Receptionist - Vedbæk

  • Finance
  • Vedbæk, Denmark

Receptionist - Vedbæk

Job description

Vi leder efter en service-minded og positiv receptionist, som vil bidrage til at hverdagen glider så let som muligt i en meget travl organisation. Du får en unik mulighed for at være en del af et team i en international vækstvirksomhed, og du vil med garanti ikke kede dig da der ikke to dage der er ens. Dine opgaver vil være meget forskellige, men de faste opgaver er:

 

Receptionsopgaver:

  • Tage imod gæster med et smil i receptionen
  • Rejsebestillinger og hotelbookinger for gæster og medarbejdere
  • Passe telefonen
  • Sørge for at møderum er præsentable
  • Rensning og opfyldning af kaffemaskiner
  • Sørge for forplejning til eksterne møder
  • Ansvarlig for opdatering af lokaleplaner og navneskilte
  • Løbende bestilling og opfyldning af kontorartikler, mm.


Interne projekter

  • Hjælpe med planlægning, og koordinering ved sociale arrangementer
  • Hjælpe med planlægning, og koordinering ved salgsmøder i DK
  • Hjælpe med planlægning og praktiske opgaver ved jobmesser og andre HR-aktiviteter
  • Tovholder og praktisk udførsel af diverse interne projekter og større opgaver – f.eks i forbindelse med interne flytninger


Afdelings-support

  • Support til projektledelsen i forhold til at administrere og opdatere interne processer, mødeindkaldelser, opfølgning på møder osv.
  • Opdatering af procesbeskrivelser og interne templates mm
  • Hjælpe med lettere økonomiopgaver, herunder almindelig fakturering
  • Hjælpe med koordinering af ad hoc HR-opgaver, f.eks. i forbindelse med udlændinge som flytter til DK
  • Hjælpe med at udarbejde præsentationer
  • Ad hoc oversættelsesopgaver
  • Ad hoc afdelingssupport

Requirements

  • Flydende dansk og engelsk
  • Administrativt stærk og gerne erfaring med økonomi-opgaver
  • Service-minded og møder gæster med et smil og positiv attitude
  • Proaktiv og opsøgende i forhold til opgaver
  • Ikke er bange for at tage fat og hjælpe til hvor der er brug for det
  • Ordenssans, og sætter en ære i at holde møderum, køkkener og receptionsområdet pænt og ordentligt
  • Har overblik i hverdagen, men også grundig med detaljer
  • Har kørekort


Hvem er TrackMan?

TrackMan udvikler, fremstiller og sælger målesystemer til måling og analyse af sportsbolde i bevægelse. Vores teknologi anvendes af eliteudøvere og trænere inden for et bredt spektrum af sportsgrene – lige fra golf, baseball, tennis og fodbold, til mere unikke discipliner som hammerkast og kuglestød ved de Olympiske Lege. TrackMan A/S er et privatejet dansk selskab etableret i 2003. Vi er en vækstvirksomhed med mere end 200 ansatte på verdensplan, heraf ca. 140 medarbejdere på vores hovedkontor i Vedbæk, kontorer i New York, Phoenix, Polen and Tokyo, samt sælgere i mange lande. I Vedbæk foretager vi alt lige fra udvikling af software og hardware til efterfølgende produktion og salg til kunder i mere end 40 lande. 

 

Lyder dette som et job for dig?

Så søg stillingen hurtigst muligt via nedenstående link. Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Manager Lene Olesen på 5151 0546. Vi afholder samtaler løbende, og vi afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.