Bogholder

  • Økonomi
  • Vedbæk, Denmark

Bogholder

Job description

 Dygtig bogholder til vækstvirksomhed  

 

Væksten fortsætter hos TrackMan A/S, og vi søger en bogholder til at styrke vores travle finans-afdeling, som i dag består af 6 medarbejdere. Som en del af finansteamet, sætter du en stor ære i, at der er styr på bogføringen.Vi sætter pris på et inspirerende uformelt miljø med korte beslutningsveje, og vi har fokus på at sikre høj kvalitet og en god service. Du vil få afvekslende opgaver og en stor berøringsflade med kolleger i både Danmark og globalt.TrackMan er en international-orienteret vækstvirksomhed med rig plads til personlig og professionel udvikling.


Dine primære opgaver vil bestå af:

  • Kreditorbogholderi, herunder betalinger af kreditorer samt afstemning
  • Elektronisk behandling af kreditorfakturaer
  • Momsindberetning
  • Månedsvise balanceafstemninger
  • Månedsafslutning samt klargøring til årsrevision
  • Finansbogføring og afstemning af balancekonti
  • Deltagelse i månedsafslutning
  • Diverse ad-hoc opgaver 

Requirements

Du trives med de mange forskellig-artede opgaver og deadlines som er hverdagen i en finans-afdeling. Som person er du en udadvendt og hjælpsom kollega, som kan lide at samarbejde med kolleger fra hele verdenen i din funktion som bogholder. Du har sans for detaljerne og tager ansvar for dit arbejdsområde. 

  • Din baggrund er formentlig en kontor-uddannelse og et par års erfaring som bogholder - gerne fra en international virksomhed
  • Du har et solidt kendskab til bogføring, herunder bogføring i flere forskelle valutaer
  • Du taler og skriver engelsk ubesværet
  • Du har erfaring med Dynamics NAV
  • Du er vant til at arbejde i Excel

TrackMan som arbejdsplads: En passion for sport, teknologi og mennesker

TrackMans unikke blanding af sport, banebrydende teknologi og vækst gør det til en unik arbejdsplads. Vores pioner- og iværksætterånd udfordrer konstant status quo. Vores fælles hverdag sker i en uformel kultur, hvor dine kolleger er nogle af de bedste hjerner i Danmark inden for områderne algoritmer, radarteknologi, computer vision, softwareudvikling, kodning, embedded software og hardware-udvikling.

 Hvem er TrackMan?

TrackMan udvikler, fremstiller og sælger målesystemer til måling og analyse af sportsbolde i bevægelse. Vores teknologi anvendes af eliteudøvere og trænere inden for et bredt spektrum af sportsgrene – lige fra golf, baseball, tennis og fodbold, til mere unikke discipliner som hammerkast og kuglestød ved de Olympiske Lege. TrackMan A/S er et privatejet dansk selskab etableret i 2003. Vi er en vækstvirksomhed med mere end 200 ansatte på verdensplan, heraf ca. 100 medarbejdere på vores hovedkontor i Vedbæk, kontorer i New York, Phoenix, Polen and Tokyo, samt sælgere i mange lande. I Vedbæk foretager vi alt lige fra udvikling af software og hardware til efterfølgende produktion og salg til kunder i mere end 40 lande. 

 

Ansøg nu!

Send venligst din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Inkluder portfolio med tidligere projekter.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CFO Oluf Riddersholm på 4574 4751 eller HR Manager Lene Olesen på 5151 0546. Vi afholder samtaler løbende, og vi afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.